Der blev ikke meget plads til mig og mine malerier

Jeg talte med en i dag om Mogens. Og jeg siger:

Jeg ved ikke med Mogens. Han er kommet i dårligt selskab. Han fik chancen om at hjælpe mig og Politiet men valgte at blive i SMil. Og så længe han er der vil jeg ikke have ham. Jeg har været ude for så meget de sidste år. Meget mere end en normal kvinde burde udsættes for. Enten bliver man bomstærk af det eller går under. Jeg er blevet stærk. Meget stærkere end jeg havde behøvet. Mogens blev taget fra mig og valgte at melde sig ind i SMil og ligefrem blive lært op. Jeg er en normal kvinde og nu er det endeligt lykkedes mig at komme ud af SMil - så vælger jeg ikke en mand der er medlem - fordi så bliver kvinden automatisk medlem igen. Og hvis jeg bliver medlem af SMil så slår de mig ihjel. Så min mand skal være ren. Fuldstændigt ude af rockerklubber eller seksuelle sekter og foreninger som SMil. Det har jeg virkeligt fået nok af og vil ALDRIG ind i det mere. Og Mogens gav mig væk til dominanterne. Han overlod mig til dominanter. Der har ikke været meget helt over ham i den retning - han gav mig væk. Så jeg ved efterhånden ikke mere. Men en ting er sikkert. Jeg skal ALDRIG have en mand der er medlem af sådan noget. Min nuværende mand Lars har faktisk været mig en bedre støtte uanset hvad man siger om ham. Og med Mogens risikerer jeg at dø. Han har også alt for mange urimelige krav. Der er ikke meget plads til mig og mine malerier. Det hele er på hans præmisser. Fuldtidsarbejde uden løn.