mandag den 9. marts 2020

På drevet. digt

Det gik strålende
sagde ministeren
rettede lidt på hatten
rettede sig i skægget

ude på drevet
ligger en kvinde
nøgen
hun
kan ikke svømme
men hun flyder ovenpå
som en prop

vandet bruser
om hendes
nøgne krop
skumsprøjt
stormen rusker
i hendes lange hår
som hun
ligger der
er hun smuk
vandstandet hæves
strand forsvinder
landene ophæves

ude på drevet
ligger en kvinde
nøgen
det er ikke til
at vide
 om hun har hale
eller bed
om hun har ryg
eller hul

men det kan også tænkes
at under den
nøgne krop
findes
englevinger

Det gik aldeles strålende
sagde ministeren
kneb en tåre
for alle de
duknede

ude på drevet
ligger en kvinde
nøgen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.