tirsdag den 24. marts 2020

Corona afsnittet på Bisbebjerg Hospital - Hverdagens helte

Jeg er blevet bedt om at berette hvad der skete da jeg var på Coronaafsnittet på Bisbebjerg Hospital så folk ved hvad der foregår. Alting starter udenfor. Der er sat et stort partytelt op. Det er tomt. Der står personale her udenfor. De tager imod os 1 ad gangen. Vi bliver bedt om at holde en afstand på 2 m. Døren åbner og der står en kvindelig sygeplejerske. Hun skulle vise sig at være den eneste kvinde jeg så. Det er mest mænd der arbejder her og kvinder uden børn. Kvinden beder om årsagen til jeg kommer. Jeg siger at jeg tror ikke det er Corona fordi jeg har andre symptomer men jeg har blod i mit slim fra lungerne. Vi er stadig ude. Hun beder mig om ikke at røre noget og tage en maske på. Derefter bliver jeg bedt om at sætte mig på en bænk 50 m væk fra trappen og de andre. Vi er stadig ude. Der kommer en mandlig sygeplejerske hen til mig 5 min. efter. Han er en ung flot mand. Han har handsker, bare arme og maske på. Han siger jeg skal følge med. Vi går hele vejen rundt om huset - stadigt ude - og går ind i huset på en anden side af bygningen. Partyteltet blev ikke brugt i solskin men det er nok der man venter når det regner.

Inde i bygningen skal jeg tisse. Jeg låner et kundetoilet. Sygeplejersken siger bagefter at det udsatte mig selv for smitterisiko men at toilettet blev testet og sprittet bagefter og der var ikke fundet smitte fra Corona.

Han følger mig ind i en stue på 4x4m2. Der er helt vådt. Rummet her er sprittet af siger han. Bliv og vent. Så kommer han senere igen og tager puls og blodtryk. Så er jeg alene igen. Jeg lægger mig på en briks for jeg græder og er ked af det. Jeg er bange for at være smittet med Corona.  Så vender han tilbage og tager en blodprøve. Blodprøven bliver podet dvs dyrket i et laboratorium og jeg venter i 20 min. Derefter kommer der en læge som også er en ung nydelig fyr. Personalet er unge mennesker. Han siger at mine tal er normale men jeg er forkølet. Han siger at de kan tjekke hvor jeg bor og at jeg skal flytte ud til Hørsholm da det højhus jeg bor i er en smittekilde uden lige. Der er 250 boliger og kun få udgange, små elevatorer osv. Det betyder stor smitterisiko og derfor er alle bedt om at flytte ud. De er i sommerhuse og andre mere sikre steder. Der er på det tidspunkt 3 smittede i huset. Men her kan alle smitte hinanden.

Han siger mange ting bla. hilser han mig fra en forsker jeg kender og han spørger mig om jeg vil hjælpe forskerne når det hele er forbi. Jeg bliver glad for min hilsen da det er en meget interessant og intelligent mand der nu opholder sig i London under Corona. Jeg siger indtil videre ja til at hjælpe forskerne men det må vi jo tale nærmere om efter Corona - hvis vi stadig lever. Jeg bliver bedt om at holde mig inde til epidemien er overstået da jeg er for "vigtig" for dem og samfundet og samtidig sart. Så bliver jeg bedt om at spadsere ud alene da jeg ikke fejler andet. De har ikke råd til at teste os der har forkerte symptomer da de er ved at slippe op for det middel de tjekker os med. Hvis de selv bliver smittet må de også bare blive hjemme ligesom jeg siger lægen.

Da jeg er gået ud er der gået ca. 1,5 time. Jeg vælger at tisse ude i busken for at undgå yderligere smitterisiko. Jeg ringer til Lars der ikke måtte komme med ind på grund af smitterisiko så han kan hente mig. Han har siddet nervøs i min lejlighed og ventet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.