Da jeg gik udenfor mit hjem i dag så jeg politiet stå i en opgang. Der holdt en ambulance udenfor. En mand græd højt i den blikstille gade. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om en person var død derinde af Corona. Falkfolkene prøvede at trøste manden på dansk men han kunne kun et fremmed sprog. Hans skrig gungrede inde i mit hovede og gav ecco og kuldegysninger. ...Bare nu ikke...
Det påvirkede mig så meget at jeg besluttede ikke at male i dag alligevel. Jeg var nu ked af det og havde mest lyst til at sørge og køre ud til Hørsholm med mit tøj. Jeg er ved at flytte ind hos Lars. Jeg kan ikke holde det inferno og det hårde miljø ud der er inde i København; Stedet hvor man kan blive forsøgt voldtaget uden politiet griber ind. Stedet hvor viceværter forærer en kvinde væk til håndværkere til sex. Stedet hvorfolk presser og udnytter hinanden. Stedet hvor folk bliver truet på livet hvis de ikke gør hvad den danske mafia SMil siger. Jeg må ud i friheden. Ud hvor der er mere styr på tingene og en meget bedre kultur. Et samfund hvor man ikke bliver presset til bigami, bliver tvangsgift eller tvangsskilt på grund af mændene i SMil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.