Kvindernes Internationale Kampdag - Kvinde apartheid.

Vi har holdt Kvindernes internationale kampdag hævdet længe her i Danmark. Jeg har stået og kigget lidt måbende på vrede kvinder der syntes de blev behandlet dårligt og krævede deres ret. Kvindesagen er nærmest gået i glemmebogen. Jeg selv er kristen og nogle synes at så skal kvinden være så underdanig at hun indortner sig i alle henseender. Jeg er godt nok vokset op uden så mange midler men min far var god ved mig selvom han var en dominerende far. Så jeg har set til imens 60ér kvinderne råbte og ikke helt forstået deres behov. Jeg var ikke vred på mænd. Jeg havde tillid til dem for jeg havde en god far.

Nu forstår jeg bedre. Tiden er gået og jeg selv er blevet en anderkendt proffesionel billedkunstner. Jeg nyder meget ros men jeg er også den der må lide fordi sadistiske mænd fra SMil vil have at jeg indortner mig deres nærmest sataniske sekt. En sekt fordi jeg og min mand er blevet meldt ind i lortet uden at blive spurt om vi har lyst til at være det. En sekt fordi vi begge ikke kan melde os ud igen. SMil har smittet os. Vores kærlighed til hinanden har smittet Lars. Sagen er nemlig at hvis en kvinde når for langt i sin karrierre og har succes med det hun laver så bliver hun bare tvangsindmeldt i dennne sekteriske swingerklup og så vil de derefter tvinge hende til at gifte sig med en "rigtig" mand som de derinde mener både mordere og satanister, sadister og andet kravl er. - Meget bedre end en normal mand og et godt normalt liv.

Så er der faktisk noget at fejre i Danmark på denne dag; Kvindernes internationale kampdag. Jo det er der. For kampen om andre racer end mænd ligeret med mænd er langt ude at svømme. Nu har jeg prøvet det på egen krop. Kvinder omkring mig siger at de ser op til mig der tager kampen op men at de ikke selv tør det samme. De er Subér og må føje hvilken som helst mand. Vores hårde fædre i Danmark er ved at gøre det af med de stærke kvinder. Den sexualitet man som kvinde får af en for hård far skaber sub kvinder og dominant mænd. Så mændene forsøger at tvinge subben frem i os kvinder og får os på den måde tilbage til kødgryderne. Hvor langt er vi ude? Vi kvinder kan kun håbe på at Gud griber ind inden undertrykkelsen af kvindens som race bliver så slem at det vil minde om apartheid.