tirsdag den 24. december 2019

Julegaver

Jeg har allerede fået min første julegave af min Lars T. Det er en bog så fræk at han ikke turde lægge den under min families juletræ. Den er skabt af en kunstner og en fotograf. Den bog er kunst. Jeg er rigtig glad for den. Jeg vil prøve at se om jeg kan bruge nogle af de foto til malerier.

Han har også givet min 3 store kufferter som jeg skal fylde med kunst når jeg til April udstiller i Finland og i 2022 i New York.

Af min mor har jeg fået 2 billetter og en tur ud at spise til André Reau. Min mor og hendes mand samt jeg og min mand skal i byen i januar.

Kl. 17 skal jeg være i Bagsværd til Juleaften og jeg har kun en pakke der skal pakkes ind inden. Lars er ved at lave morgenmad. Han har været til bageren efter vores fælles julebad. Nu er vi begge rene og julen er over os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.