Døden og himlen

En ven kom til mig og sagde at han virkelig tænkte meget over livet for tiden. Han tænkte på døden. Og han troede at når man dør så er man færdig - ude - skrash! Jeg ser på ham og sider. Det er meget naturligt når man er blevet 50 år at tænke over de dybere ting. Det har jeg også. Men jeg tror ikke på noget skrash! Jeg har læst bøger om nogen der har været i himlen. Jeg har talt med nogen der har været der på besøg. Så jeg glæder mig til at dø. Jeg kan f orstå at der er smukt. Der er mange farver. Og kunstnerne ( de der kommer der) har en særlig rolle. de er magiske kan man sige. Hvis de smider en spand maling på væggen så males den fx gul af sig selv. Hvis man tegner en løve på væggen så hopper den ud af væggen og løber væk. Det må jeg opleve! Det må jeg prøve! Så for mig er jorden kun et skridt på vejen. Et sted jeg opholder mig til jeg skal et endnu bedre sted hen.