1Sæt fangerne fri

Jeg skulle en uge på Fanø i BKF huset for at holde vedebrødsdage den første uge i december. Desværre kom der det i vejen at de har meldt mig ind i kunstnersamfundet der derfor synes de har ret til at slå mig ihjel. Derfor blev det sådan at jeg måtte aflyde Gud og forlade København fordi jeg er truet på livet. Hvad Gud gør i København imens ved jeg ikke. Jeg tænker at han udnytter mit fravær til at gøre noget ved problemet med SMil og Kunstnersamfundet. Jeg er selv kunstner men jeg er kvinde. Kunstnersamfundet er fyldt af psykopatiske dominanter der simpelthen vil stoppe en kvinde der er kommet for langt. Min barndomsven og dygtige kunstner Lars Kræmmer fortalte mig meget ked af det at han og Jeff Ibbo elsker mig og at de ikke vil have at Kunstnersamfundet slår mig ihjel. Det hele bliver mere og mere grotesk. Det er som om jeg er en kvinde af lyset der bliver brugt som lokkemad og nu er blevet taget til fange af mørket der udgør kunstnersamfundet der bruger SMil metoder og derfor også SMil. Så der er intet andet at gøre end at stole på min Gud. Jeg har været på retræte og efter dette har jeg bedt og bedt til Gud. Jeg vil have at han sætter ikke kun mig men alle SMils og Kunstnersamfundets fanger fri. Når en kvinde ALDRIG kan melde sig ud så må Gud gøre det. Jeg vil have at han renser deres medlemmer for dæmoner. Jeg vil ikke have at de holder hinanden til fange med sex med dæmoner. Jeg kan ikke acceptere at dominanter tror de er gud selv og tvinger os andre kvinder til at acceptere den slags afgudsdyrkeri. Så når jeg nu er kommet til Fanø så er det ikke kun for at male men også for at bede om hjælp til mig selv og min mand der er taget til fange der samt alle andre fanger. Jeg har bedt rigtig meget og mennesker over hele verden beder for mig. Det er nu et gennembrud kan ske. Så jeg må lægge mig i guds hænder og bede. Jeg håber at SMil og Kunstnersamfundet nedlægges af Gud. For nu er det nok. Sæt fangerne fri.