Engle, budbringere, udsendinge … kært barn har mange navne. Og hvad – eller hvem – er englene overhovedet?

De to første skrifter fra Det Gamle Testamente, som blev oversat og indgår i Bibelen 2020, var Første Mosebog og Prædikerens Bog. De blev udgivet særskilt i 2014 under titlen Begyndelsen og Tænkeren. I Første Mosebog havde man valgt at oversætte det hebraiske ord malak med ”udsending”. Traditionelt oversættes ordet med ”engel”. I andre skrifter valgte oversætterne ”sendebud”, mens man de steder, hvor der tydeligt var tale om vingede væsener, keruber, valgte at oversætte med ”engle”.

At englene var forsvundet, gav anledning til flere kommentarer. ”Er det slut med engle? Hvorfor skal de nu hedde ”sendebud”? Engle er en fast del af det danske sprog og indgår i mange talemåder og salmer. Det gør sendebud ikke”, lød det fra en af de læsegrupper, som har læst med, mens Bibelen 2020 er blevet til. De mente, ligesom flere andre læsegrupper og kritikere, at man skulle holde fast ved englene.

Et argument var, at alle og enhver jo ved, hvad en engel er, og hvordan den ser ud. Ethvert barn ved det, og voksne kender måske engle fra kunsthistorien, hvor billedkunstnere som Giotto, Rafael og Boticelli har malet englene ind i europæisk kulturhistorie og ind i den kollektive bevidsthed. Så hvorfor bruge et andet ord?

Faktisk netop fordi englene er så kendte, men ikke nødvendigvis har så meget at gøre med Guds sendebud, som de optræder i Det Gamle Testamente. Her kan man ikke altid afgøre, om der er tale om et menneske eller et sendebud fra Gud. Det gælder fx de tre mænd, der besøger Abraham og Sara i Første Mosebog kapitel 18. Gud viser sig for Abraham, og da patriarken kigger op, er det tre mænd, der står i nærheden. Abraham tager gæstfrit imod de tre mænd, serverer yoghurt, mælk og kød for dem, og den ene af dem siger, at når han kommer igen om et års tid, så har Abrahams kone Sara en søn.

Det er den fortælling, som Hebræerbrevet i Det Nye Testamente minder om som en motivation for gæstfrihed: Man ved aldrig, om gæsten er et sendebud fra Gud: ”Glem ikke at være gæstfri, for nogen har uden at vide det haft engle på besøg, da de bød fremmede indenfor.” (Hebræerbrevet kapitel 13, vers 2).

Englene er endt med at vende tilbage i Bibelen 2020. ”Udsendinge” fungerede ikke i alle tilfælde, fx virkede det kunstigt, når Guds udsending råber til Abraham fra himlen i beretningen om Isaks ofring (Første Mosebog kapitel 22) – som om udsendingen ikke helt nåede frem.

Det, der gjorde udslaget, var dog, at netop ”udsendinge” i Den Nye Aftale blev brugt om apostlene. Det sammenfald var forvirrende, og derfor kom englene igen ind i Det Gamle Testamente, men ofte med formuleringer, der understreger, at englene er Guds budbringere. Og når alt kommer til alt: Hvem har lyst til at tage livet af en engel?

Svaret er et redigeret uddrag fra ”Når Bibelen oversættes” af Birgitte Stoklund Larsen.