Faderens rolle i Finland kontra Danmark

Jeg har besluttet mig at undersøge Faderen og mandens rolle i familien her i Finland. Det virker som om at Finland er et lidt mere gammeldags samfund end i Danmark. Det virker som om at faderens rolle indeholder nogle andre opgaver end de gør i Danmark.

I dag kom jeg til at se i Kristians 12 årige søns sandkasse. Den er fyldt med biler. Jeg spurgte ham om hans søn var glad for biler. Han svarede "Ja vi er vilde med biler". Også dig? siger jeg. Er det så dig der har lavet nogle af bilerne selv? Ja nogle siger han men vi er begge vilde med biler og det er nok en interesse der aldrig ophører. Jeg har set Kristian lege med sin store søn i den sandkasse. Det undrede mig for så stort et barn leger ikke med biler i Danmark.

Det er mit indtryk at Finske fædre er med til at lave barnets legetøj selv. Det ville en dansk far aldrig gøre. Vi køber tingene i legetøjsforretningen eller børnene får metervis af legetøj til jul eller fødselsdag af venner og familie. Men finske fædre er kreative. En jeg talte med siger: Det er faderkærlighed. Sådan var det også da jeg var barn. Ja lidt gammeldagse er Finnerne. Men så vidt jeg kan se er det kun en fordel. Og jo jeg tror faktisk at mænd kvinder og børn trives i Finland.

Nogle der har læst min blog siger at her i Finland har de næsten alle normal seksualitet der findes ikke meget andet. Normal fordi børnene har haft deres far og mor og der ikke er så mange skilsmisser. Far og mor bliver sammen. Det gør et normalt barn.

Jeg ville ønske at faderens rolle i Danmark var blevet taget langt mere alvorligt og at der var mere kontakt mellem far og barn efter en skilsmisse. I Danmark er der fyldt med subkvinder og dominantmænd. Grunden er at vores samfund ikke har taget "den indre far" alvorligt nok. Disse mennesker har fået sig en svag indre far fordi de ikke har haft nok forbindelse med deres far eller også var han en dårlig far. Manglen på en god far præger os hele livet ved at vores "indre far" bliver for svag. Vi finder sammen med andre i parforhold som har samme grundproblem som os selv. Men det er mit indtryk at det kan helbredes. Man kan bede Gud om at indsætte ham selv som ens indre far - eller mor. Det er også det bedste hvis rollemodellen ikke dur.

For vi som havde en god far som jeg selv havde måske ikke en god mor. Og hun er lige så vigtig for "den indre kvinde" i os. Hun er mandens blødere side og kvindens kvindelighed. Derfor har jeg selv arbejdet hårdt på at skaffe mig en bedre indre kvinde og bedre rollemodeller så jeg kunne gøre mig fortjent til en normal mand. Min exmand havde også problemer med sin mor. Min nuværende Lars havde problemer med sin mor og en god far som jeg selv. Så kan man kende noget i hinanden i starten af forholdet. Men det er min mening at man skal hjælpe hinanden med at få en stærk indre mor og far uanset hvad for det betyder meget for vores adfærd som voksne mennesker og vores seksualitet.

I Danmark er vi lidt foran finnerne med mange ting. Men det er ikke altid en fordel. Døm selv!