Storhelsinki består af byområderne Helsinki, Espoo, Vantaa og Kauniainen, samt nærliggende pendlerbyer.[3] Det er det nordligste byområde i verden, som har over en million indbyggere, og det er den nordligste hovedstad i EU. Storhelsinki er det 3. største storbyområde i Norden næstefter Stockholm og København, mens selve byen Helsinki er den 3. største næstefter Stockholm og Oslo. Helsinki er Finlands politiske, uddannelsesmæssige, finansielle, kulturelle og videnskabelige centrum såvel som en af Nordeuropas vigtigste byer. 75 % af de udenlandske virksomheder, som virker i Finland, holder til i Helsinki.[4] Den nærliggende by Vantaa er hjemsted for Helsinki Lufthavn, der har daglige afgange til store dele af Europa og Asien.
I 2009 kårede International Council of Societies of Industrial Design (Icsid) Helsinki til Verdens Designhovedstad 2012.[5] Byen var ramme om Sommer-OL i 1952 og det 52. Eurovision i 2007.
I 2011 kårede Monocle Helsinki til at være verdens bedste by at bo i. The Economist kårede i 2016 Helsinki til at være den 9. bedste by at bo i ud af 140 byer.[6]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.