fredag den 22. november 2019

Arrangementsplan

Kære deltager på Stilleretræten 22.-24.november.

 

Nu er der kun knap 2 uger til, at vi skal være sammen på Stilleretræte. Det bliver rigtig godt!

 

Vi vedhæfter en fil med introduktion, praktisk information og program for retræten. 
Vi skriver også lidt praktisk her:

 

Sted:

Adressen er Vor Frue Kloster, Benediktinerinderne OSB, Høsterkøbvej 5, 3460 Birkerød(bemærk: vi er i gæstehuset). Find den indkørsel (grusvej), som ligger til højre for indkørslen til selve klosteret. Vores fælleshus er en del af det gamle husmandssted, som ligger næsten ud til Høsterkøbvej. Man er velkommen fra kl. 17.30 om fredagen, og vi forlader gæstehuset kl. 15 om søndagen, når vi sammen har ryddet op og gjort rent. 

Hvis du har problemer med at finde det, så ring gerne til Torsten på 25 396 398

 

Transport:
Det er ret nemt og hurtigt med offentlig transport og 20-25 minutter i bil fra København. 

 

Værelser og fælleshus:
Vi er 14 deltagere på Stilleretræten. Værelserne ligger i Subiaco, et selvstændigt hus på klosterets grund. Nogle få af os kører hjem og sover om natten, men bliver i stilhed og kommer tilbage til morgenmaden.

Vi har også et fælleshus med fællesrum og køkken, kaldet Emaus. Det er her, vi mødes til meditation og lovsang, og hvor vi spiser vores måltider. Man er velkommen til at være i fælleshuset, så meget man har lyst til. Der er meget smuk natur omkring retrætestedet, så det er oplagt at tage nogle gåture.

Retrætens forløb:

Når vi fredag aften har spist sammen, er der introduktion til retræten samt fordeling af diverse praktiske opgaver. Derefter indledes stilheden med fælles lovsang og meditation.
Indtil søndag morgen taler vi ikke sammen for at give mulighed for, at vi hver især kan søge Gud, lytte og bede. I løbet af fredag aften og lørdag vil der være 3 samlinger med lovsang og meditation. 
Det er frivilligt, om man ønsker at deltage i dette, men vi anbefaler det, da det er en god hjælp til at være i bøn og stilhed. Søndag formiddag har vi en kort gudstjeneste sammen, og stilheden slutter efter frokosten. Derefter er der fælles afslutning med delerunde samt rengøring. 

 

Medbring:
Sengelinned inkl. lagen, et badehåndklæde, toiletsager, Bibel, notesblok, skriveredskaber, hjemmesko, vækkeur og personlige ejendele.

Vi lægger et udvalg af bøger frem, som man er velkommen til at benytte som hjælp til bøn og fordybelse under retræten. 

Mange af jer har sagt ja til at tage noget med - tak for det. Herunder er en liste over deltagerne, og det, som hver enkelt godt må tage med (skrevet ud for jeres navn ud fra det, I har skrevet på tilmeldingen). Vi har fordelt frugt og kage mellem dem af jer, som havde skrevet dette på, sådan at nogle tager frugt og andre kage. 

I må gerne lige bekræfte med en mail, at I har set, hvad I skal tage med til tbn@areopagos.dk - tak☺ 

Husk boner på jeres indkøb, hvis I ønsker udgifterne refunderet.

 

Her er oversigten over det, I gerne må tage med hver især:

 

1. Lotte Kjøller – lyst grovbrød eller boller til 11 personer

 

Vi glæder os så meget til at være på Stilleretræte med jer i den skønne natur ved Åsebakken:)

Fred og alt godt,


Sendt fra min iPhone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.