Jeg har arbejdet med unge mennesker i dag. Unge kreative. De ligner mig selv da jeg var ung. De er sårbare. Men de er også søde. Der skete også mange ting i min egen ungdom der ikke var så gode. Fx faldt min far som var tagdækker ned fra et tag og blev handicappet. Og vi børn gik for lud og koldt vand i 2 år i den mest sårbare periode af livet. Min mor havde travlt med at arbejde og med at få børnenes far til at overleve. Jeg bebrejder hende ikke. Hun elskede sin mand. Jeg har også været gift så jeg ved hvad det vil sige at elske. Men kommunen kunne godt have givet os en babysitter så der var mindst 1 voksen i vores liv. Disse 2 år og en barndom der ikke var let har præget os alle 4 børn og vores voksenliv. Og jeg tror næppe at der er nogen kunstner der har haft en let barndom. Enten går man under af modgang eller også bliver man stærk af det. Jeg er på den ene side en sårbar en og på den anden side enormt stærk og stædig og skal nok finde en vej ud. Tænder man min overlevelsesevne så kæmper jeg til sidste blodsdråbe til jeg er fri. Enhver anden med mit liv ville også være sårbar. Og sådan er det stadig at være den unge kreative. Kreativiteten har en årsag. Men vi er også de anderledes spændende og følsomme fantasifulde mennesker. Vi skaber kulør.
Sendt fra min iPhone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.